torsdag den 7. december 2017

skriftlig øvelse

I par skriver I en halv side med "diskussion af årsagerne til aztekerrigets fald". I nævner alle de årsager der kan være relevante. Måske afviser I nogle af dem. Dernæst rangordner i de resterende årsager. Vær dog opmærksom på, at nogle årsager vil være overlappende fænomener, eller kædet sammen som hinandens årsag og effekt. Diskussionen skal meget tydeligt være en diskussion med hv- spørgsmål og argumetner for og imod og en umisforståelig konklusion. Dette er først og fremmest en sproglig øvelse.

13 kommentarer:

  1. Cecilie og Marlene
    Hvorfor tabte Aztekerne til spanierne? En af de mange grunde kan være at Aztekerne havde ikke den samme militær-teknologiske forhold, som betød at de kun havde våben som køller, pile, spyd og træsvær. De kunne ikke stille noget op, da det ikke var lige så effektivt som spaniernes våben som stålsvær, armbryst og kanoner. Samtidig havde spanierne også heste og store sejlskibe som de kunne komme hurtigt frem med. Dette er en struktur orienteret forklaring da den manglende udvikling har betydning for Aztekernes nederlag. En anden grund til at spanierne besejrede Aztekerne var de forskellige måder at føre krig på. Aztekerne havde et fatalistisk syn på verden og en religiøse fremgang til krig som svækkede dem, da de var lettere tilbøjelige til at opgive fordi det var gudernes vilje. Men samtidig står der i det nye testamente at undergangen er nær, så de kristnes syn kan også være fatalistisk? Men dette er dog ikke tilfældet. Argumentet for at religion er også en struktur orienteret forklaring. Men spørge kan også overvejer om Aztekerne havde tabt hvis deres kejser havde været en anden end Motecuzoma. Det gjorde det lettere for spanierne at invadere Aztekerriget grundet Motecuzomas skæbne tro, dermed kunne Cortez let fjerne den politiske og religiøse magt fra aztekerne. En anden betydningsfuld person der medvirkende til spaniernes sejr var den indianske kvinde Doña Marina. Hun hjalp Cortez med at få Aztekerne til at forstå ham, han forstod nemlig i forvejen sin fjende. Hun kunne også tale Aztekernes sprog og var derfor deres tolk og havde blandt aztekerne spioner. Det gjorde at Cortez hele tiden var opdatere på den politiske situation i Aztekerriget. Det er en aktør orienterede forklaring, da hvis det ikke havde været for hende, ville have det samme indblik i deres standpunkt.

    SvarSlet
  2. Der er 5 overordnet grunde til at spanierne vandt over aztekerne. Den første grund som er en samfundsstruktureret grund er de militær-teknologiske forhold som var klart i Spaniernes favør. Det betyder at spanierne havde bedre våben, skjold, armbryst mm. De havde bedre forhold. Aztekerne havde kun bue og pil. Årsag nr. 2 er også en samfundsstruktureret grund som hedder Religiøs karakter. De tror på guderne. Aztekerne troede at de fremmede (spanierne) var guder, de fandt først sent ud af at der var taget fejl omkring dette. Aztekernes form for krigsførelse var religiøse karakter. Den næste årsag som også er samfundsstruktureret er de politiske forhold, der var mange der sluttede sig til spanierne fordi de havde et had til aztekerne. Den fjerde grund er de biologiske årsager. De sygedomme som spanierne havde med fra Europa som gjorde aztekerne syge så de ikke havde mulighed for at opbygge et immunforsvar hvilket gjorde at de døde tidligt. Den femte og sidste årsag er den diplomatisk-psykologiske årsag. Cortéz og Doña marina havde en betydningsfuld rolle. Cortéz personlighed og hans evne til at handle beslutsomt i de rette øjeblik. Doña marina var loyal over for spanierne og havde samtidig rigtig gode sprogfærdigheder. Dette er en aktør forklaring fordi det er individuelle personer som tager afgørende beslutninger.

    Camilla & Louise

    SvarSlet
  3. 1521. Årstallet for aztekerrigets fald. Hvordan kunne det lade sig gøre og var der overhovedet noget i aztekernes favør? Der er både strukturorienterede og aktørorienterede forklaringer på dette. En strukturorienteret forklaring kan findes i våbenforholdene på daværende tidspunkt. Den indianske civilisation havde ikke kvalitetsvåben som spanierne, men ikke dette alene var en afgørende faktor. Spanierne førte totalitære krige, hvor aztekerne førte rituelle blomsterkrige, hvorledes det handlede om at tage så mange krigsfanger som muligt, der kunne bruges til ofringer. Dette var det modsatte af den spanske krigsførsel, som omfattede en total udslettelse af modstanderen. Derudover var aztekernes livsholdning præget af defensiv og opgivende mentalitet, hvor de hertil også så spaniernes kommen som guderne egen vilje. De politiske forhold i det daværende Mesoamerika var til spaniernes favør, da de fleste aztekere så den aztekiske miliærmaskine som en besættelsesstyrke, hvilket resulterede i, at flere aztekiske byer tilsluttede sig spanierne for at hævne sig. En helt anden strukturel forklaring kan findes i de adskillelige europæiske epidemiske sygdomme, spanierne bragte til aztekerriget. Sygdomme som kopper kom til, men aztekernes immunforsvar var ikke stærkt nok og flere måtte lide ved døden. Men er dette hele forklaringen på aztekerrigets fald? Findes hele forklaringen i samfundsstrukturen? Selvfølgelig spillede de strukturelle omstændigheder en stor rolle, men det er værd at undersøge de aktørorienterede forklaringer på selvsamme problem. Conquistadoren Cortez havde en forståelse for de indbyrdes fundamentale modsætninger i de aztekiske indianersamfund, og vidste lige præcis hvordan disse skulle udnyttes. Derudover erfarede han også enkeltheder om aztekernes hensigter, da han havde sin tolk Dona Marina ved sin side, der var loyal mod spanierne. Hertil skal det nævnes at den aztekiske kejser Motecozuma var pessimistisk og fatalistisk anlagt, og derfor kunne Cortez sætte den religiøse og politiske beslutningsproces ud af funktion. Derfor var der meget lidt, der var i aztekernes favør, og med Cortez i spidsen lykkedes det spanierne at erobre aztekerriget i det gamle Mesoamerika.

    Nanna og Emenda hack

    SvarSlet
  4. Der er 5 grundlæggende årsager til at aztekerne tabte krigen. Den første årsag var at spaniernes udstyr, var bedre end aztekerne. De havde rustninger, stålsværd, armbrøst, kanon osv. Hvor aztekerne kun havde bue, pil og træskjold. Derfor var dette en stor betydning for krigens retning. Den næste årsag var en religiøs karakter. Aztekerne troede stærkt på gud, de troede derfor det var guds vilje, og havde derfor givet op på forhånd. Det går op for aztekerne, til sidst, at spanierne ikke var guder. Den tredje årsag var de politiske forhold. Der var mange, rundt om aztekerne, der ikke kunne lide dem, hvilket gjorde at de slog sig sammen af politiske årsager. Den fjerde er de biologiske årsager. Spanierne havde europæiske sygdomme med sig, hvilket gjorde at de smittede aztekerne. Derfor omkom flere aztekere af sygdomme, end de spanske våben. Den sidste årsag er den diplomatisk-psykologiske. Her kommer Cortez ind i billedet, han var leder af Spanien. Han tog de rigtige beslutninger, på de rette tidspunkter. Også hans tolk, Dona Marina, spillede en stor rolle for spaniernes erobring, da hun var loyal. De første fire årsager er den struktur orienteret forklaring, fordi det er omkring kultur og teknologi, som er med til at underlægge historien. Den femte årsag er derimod den aktør orienterede forklaring, fordi den går ind på de enkelte personer personlighed, specielt Cortez.

    Karoline og Julie

    SvarSlet
  5. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  6. Strukturorienteret forklaring
    Der er ingen tvivl om, at det militær-teknologiske forhold klart var i spaniernes favør. Med deres våben såsom stålvåben, krigskanoner, skydevåbner, armbryst og udrustninger mod buer, pile, spyd og træskjolde, bliver der tegnet er klar streg, som viser, at spaniernes ressourcer var større end Azterkerrigets.
    Spanierne og Aztekerriget førte to forskellige krige, mens Aztekerriget forsøgte at tilbageholde og ofre så mange fanger som muligt, brugte spanierne deres tid og energi anerledes. Spanierne tankegang om, at udslette modstanderen vil vinde krigen, førte til gevinst. Aztekerriget fik spildt deres tid på tilbagefangeprocessen, mens spaniernes strategi opfattes som totalitær.
    Aztekerne opkrævede skatter fra de andre stammer, og var derfor en ”tager”. Dette var de andre stammer ikke glade for, og opsøgte hævn, og derfor sluttede stammerne sig til spaniernes hær.

    Aktørorienteret forklaring
    En af de andre grunde var, at Montecuzouma troede, at spanierne var guder, og derfor ikke handlede med det samme. Havde de handlet med det samme, kunne det være, at krigsudfaldet havde hændt anderledes. Med Aztekerrigets tro om, at spanierne var godsindet bortfald. Det medbragte en opgivende livsholdning, blandet med følelse af håbløshed, da de kom med deres fremmedmarch. Det skabte en ikke brugbar defensiv.
    Med Spaniernes indtagelse af Aztekerriget, medbragte de også europæiske sygdomme, f.eks. hærgede kopper indianersamfundet, uden nogen form for helbredelse.
    Med Cortez evne og vilje til at handle beslutsom i rette øjeblikke og hans tolk Doña Marinas betydningsfulde rolle, spillede de en kæmpe stor rolle i spaniernes erobring. Men også Montecuzouma spillede en stor rolle, i hans afgørende grad lod spanierne komme til pga. Hans pessimisme og skæbnetro.

    Diskussion

    Efter en lang kamp mellem spanierne og Aztekerriget var udfaldet, at spanierne tog sejren, men hvordan? Med indianernes ikke udviklet militær-teknologi gjorde det det nemt for spanierne at vinde kampe, men med Tenochtilans store indbyggertal gjorde det kampen lang. Men var det kun krig mellem mand mod mand som afgjorde kampen? En anden stor faktor var de biologiske årsager, som siges, at havde dræbt flere aztekere end spanierne selv gjorde. Men spanierne klarede ikke kun kampene alene, de havde fået tilslutning fra andre stammer, men hvorfor? Tenochtilan-stammen var ikke ligefrem de mest populære i Aztekerriget, og havde opkrævet skatter fra de andre stammer. De andre stammer var ude på hævn, og tilsluttede sig derfor de spanske tropper. Cortez var en god general, men kunne kampen ikke have været afgjort langt hurtigere end et halvt år? Cortez var ikke super frisk på at udslette hele byen, da han mente at de kristne værdier ikke byggede på, at skulle udslette en by ved at dræbe kvinder og børn. Det var heller ikke Cortez ordrer som gjorde, at de endeligt vandt krigen, men derimod krigerne som var stormede frem.

    1. Militær-teknologiske forhold (A) Ingen tvivl om, at spanierne havde en kæmpe fordel.
    2. Biologiske årsager (D) Med teorien om, at sygdomme dræbte flere indianere end spanierne gjorde ved brug af våben, må sygdomme spille en stor rolle.
    3. Aztekernes tro om, at spanierne var guder (B) Montecuzouma lod spanierne ”komme indenfor”, og gjorde det lettere for spanierne
    4. Tilslutning af andre stammer (C) Med andre stammer som ikke brød sig om Tenochtitlan, valgte de at tilslutte sig spanierne, som gav dem en fordel.
    Cortez og Doña Marina (E) Med en god general som Cortez og en tolk som Doña Marina, finder vi det vigtigt, men ikke lige så

    Ayuub og Sebbi

    SvarSlet

  7. Aktørorienterede forklaring v. Strukturorienteret forklaring

    Vi ser at Hernán Cortés var den vigtigste aktør i erobringen af Tenochtitlán, aztekernes hovedstad. Han var en hersker som var i stand til at samle en stor udrustet hær. Cortés var opløste aztekeriget under ledelse af Moctezuma. Det var to stærke ledere som kæmpede for deres fædreland og nation, men aktøren Cotés udviste en kampvilje hvor målet var sejre, og hvor nederlag lå langt borte. Cortes formåede med en kamphær på ca. et par tusinde soldaterer at besejre aztekerne, det lå til grunde i den gode våbenudrustning. Da Aztekerne ikke var udrustet nok, fald mange mænd.

    Aztekerriget led under sygdom kopper, som havde fatale konsekvenser for indbyggertallet i Aztekerriget. Indbyggerne havde et dårligt immunforsvar da det eneste de levede af var majs, dette havde en rolle i levevilkårene for aztekerne. Man så et samfund hvor prioriteringerne lå ved overlevelsen af indbyggerne, men hvor sundheden blandt indbyggerne lå i næste række.

    Diskussion
    Spanierne havde nogle gode militær-teknologiske redskaber til deres forhold. Hvorimod aztekerne kun havde køller og andre redskaber som ikke kunne sammenlignes med spaniernes. Men hvorfor var aztekerne så gode til deres overraskelsesangreb, og hvorfor foretog de ikke flere af disse angreb? Aztekerne havde mange fjender på det daværende tidspunkt, så derfor mener man faktisk at der var flere indianer imod dem end hvor mange de faktisk var.
    Flere aztekere var faktisk ''tager'' end ''givere'' og flere indianer blev trætte af at skulle betale skat uden at få noget. Den ene provins efter den anden sluttede sig til spanierne, hvilket kunne spille en stor rolle kampen. Samtidig var de stærk troende kristne som var en styrke ift. At det var vigtigt for dem at sprede den kristne tro, hvilket gav dem større grund til at erobre. Dog havde det aztekiske samfund udviste en form for opgivende livsholdning, kunne måske have noget at gøre med at de manglede den guds vilje spanierne havde med sig.
    De biologiske årsager spillede også en stor rolle, da de spanske soldater var kommet fra Europa hvor der var en del sygedomme. Derimod var aztekerne friske, uden andre former for epidemier. Spanierne havde dog en god immunforsvar, da de i modsætning til aztekerne fik andet end maj. Men hvorfor valgte deres konge på daværende tidspunkt før han døde, ikke at fodre folket med andet end majs? Aztekerne var bosat et dårligt sted, og derfor var der ikke mulighed for kongen at fodre folket med andet end majs. Dog kunne det måske være grunden til at aztekerne led et nederlag.
    Alberte, Adna og Farxiya

    SvarSlet
  8. ÅRSAGER TIL AZTEKERRIGETS FALD
    Egzona og Thomas
    AKTØRORIENTEREDE FORKLARINGER
    Det der er mest væsentligt at nævne er nok at det ikke havde kunne lade sig gøre hvis det ikke havde været for Cortéz og Donna Maria. Det der var vigtigt ved Cortéz var hans beslutsomhed og hans evne til at udnytte de stridigheder der allerede eksisterede i indianersamfundet. Donna Marias vigtighed ligger i hendes loyalitet til spanierne, og hendes villighed til at udlevere aztekernes svagheder. En tredje person der også spillede en væsentlig rolle var aztekernes kejser Montecuzuma. Han var vigtig, da han var overbevist om at spanierne var guder, og da aztekerne stolede blindt på ham langt hen af vejen, gjorde han det bare nemmere for spanierne.
    STRUKTURORIENTEREDE FORKLARINGER
    Den mest væsentlige strukturorienteret forklaring, er nok de militære og teknologiske forhold. Spanierne havde nemlig bedre rustninger og bedre våben, hvilket gav dem en enorm fordel over for de primitive indianere. Det næste på listen er de politiske forhold i aztekernes rige, da alle de byer og bystater de havde besat og beskattet, var mere end klar til at forråde deres aztekiske overherre. Der efter kommer den måde henholdsvis spanierne og aztekerne førte krig på. Hvor spanierne var vandt til en totalitær krigsførelse hvor man udslettede sine fjender. Der var aztekerne vand til en rituel krigsførelse der handlede om at tage krigsfanger, som man senere kunne ofre. Til sidst kommer de biologiske forskelle mellem spanierne og aztekerne. Spanierne medbragte nemlig flere europæiske sygdomme, som aztekernes immunforsvar ikke kunne forsvare sig overfor, så der døde derfor mange aztekere på grund af sygdomme som spanierne havde bragt med sig.

    DISKUSSION OG RANGORDNING
    Hvor vi er helt enige i at både Donna Marias loyalitet, og Montecuzuma fatalitet er vigtige faktorer, så er vi ikke helt enige i at Cortéz og hans beslutsom hed var så vigtig igen, vi mener at hvilken som helst beslutsom spanier kunne have taget hans plads.
    Når det kommer til de strukturorienterede forklaringer, er vi enige i dem alle sammen. Hvis alle de samlede årsager skulle ranglister ville vi gøre det således:
    1) Montecuzuma og Donna Maria
    2) Teknologi og Krigsførelse
    3) Politiske forhold
    4) Sygdomme

    SvarSlet
  9. Benedicte og Jeanette

    De strukturorienterede årsager til Aztekerrigets fald er blandt andre; De militær-teknologiske forhold var klart i spaniernes favør, den aztekiske krigsførelse: religiøs karakter, de politiske forhold i Mesoamerika (aztekerne var forhadte), de biologiske årsager herunder europæisk epidemier og manglen på aztekisk immunitet. De aktørorienterede årsager er bl.a.: Cortes personlighed, vilje og evner til at lede, tolken Dona Marias loyalitet og trofasthed til spanierne samt hendes sprogevner, og Montezumas svagheder og mangel på lederevne for folket.

    Aztekernes militær-teknologiske forhold var langt ringere end spaniernes; de var i besiddelse af både heste, stål, kanoner og store sejlskibe, hvorimod aztekerne kæmpede med køller og spyd med spidse vulkansten. Dog kan man ikke udelukkende give spaniernes udstyr æren for den spanske sejr, for krigen var ikke ovre inden for en uge, men strakte sig over mange år, hvor både aztekerne og spanierne havde sejre såvel som nederlag. Spanierne måtte sågar trække sig tilbage i 1520 efter den sørgelige nat, hvor spanierne led et stort nederlag og mistede 600-700 landsmænd og 2000-3000 allierede tlaxcaltekere.
    Ydermere antages det at langt størstedelen af aztekerne døde af kopper under de sidste slag end for spaniernes våben; aztekernes immunforsvar var ikke "vant til" bakterierne, og uden spaniernes indgriben døde mange aztekere. De militær-teknologiske forhold var altså en klar hjælp for spanierne, men det er ikke årsagen til den spanske sejr.
    Grundlaget for spaniernes og aztekernes kamp var vidt forskellig; de førte to forskellig slags krig. Aztekerne havde været vant til rituelle krige, blomsterkrige, der udelukkende gjaldt om at tilfangetage modstanderen, hvorimod spanierne var vant til deciderede erobringer og udsletning af eventuelle modstande. Samtidigt kæmpede aztekerne i troen på, at spanierne var guder sendt for at genvinde deres tabte land. Aztekerne var derfor forholdsvist modløse idet modstanderne var guddommelige. Her spiller en aktør også ind, idet det antages, at Montezuma i lang tid (måske helt til hans død) troede at Cortes var guddommelig, og derfor ikke ydede stor modstand - og endda bød ham velkommen til hans rige. Samtidigt klantres Montezuma også for mangel på handlekraft og mangel på lederevne for sit folk, hvilket må have gjort det lettere for spanierne i den tidlige fase at indtage landet, idet landet var meget hierarkisk opbygget; hvis du smadrede toppen, smadrede du det hele. Samtidigt er en aktørorienteret årsag Cortes personlighed og evner til at træffe gode og hurtige beslutninger i rette tid - disse evner kan man dog formode, at mange andre ledere for erobringer også må have besiddet.. En anden aktør, der gives stor betydning, er tolken Dona Maria, der fungerede som oversætter mellem hendes folk og spanierne. Hendes loyalitet lå hos spanierne, og gennem hende fik spanierne "insider"-viden. Dona Maria synes at være meget vigtig, idet en erobring uden "insider"-viden og oversættelse ville have været langt sværere. Et spørgsmål kunne dog ligge ved, om man kunne have fundet en tolk, der også ville have været loyal overfor spanierne.
    Det skal også nævnes, at aztekerne var yderst forhadte af de omkringliggende indianerstammer, fordi de (indianerstammerne) var underlagt aztekernes styre, hvilket medførte bl.a. skattebetalinger. Dette var også en klar fordel for spanierne, idet indianerstammerne var en nem og stærk alliancepartner. De bidrog med tusinde af mænd til spaniernes hær - herunder også Dona Maria.

    SvarSlet
  10. Årsager til aztekerrigets fald

    Hvis vi forklarer historiens udvikling med aktører, mener vi at individets handlinger har haft stor betydning for historiens gang f.eks spaniernes erobring af aztekerriget. Cortex og Dona Maria er to hovedaktører i forklaringen på aztekerrigets fald. Deres succes til faldet kunne begrundes ud fra blandt andet Cortez personlighed. Han handlede beslutsomt og havde viljen hans hjælper Dona Maria havde gode sprogkundskaber og var loyale mod spanierne og, dette har haft en stor indflydelse på historiens gang eftersom de havde en indflydelse på aztekerrigets fald. På den anden side var der de strukturorienterede forklaringer, der var afgørende. spanierne havde bedre politiske forhold og livsforhold. Spanierne havde bedre våben, som stål våben, kanoner og sværd, mens aztekerne måtte nøjes med bue og pile samt trækøller. Tidligere i kampe ville aztekerne ikke dræbe fjenderne, men derimod fange dem og ofre til guderne. Spanierne ville ikke dræbe deres fjender, men Dona Maria fik overtalt Cortex til at dette var den rigtige løsning, hvis de skulle overtage aztekerriget. De biologiske årsager spillede en stor rolle i form af, at europæerne kom med europæiske sygdomme som kobber og pest. Det anslås at mange azteker døde af sygdommene under selve slutkampene i Tenochtitlan.Grundet de dårlige samfundsmæssige forhold besluttede nabostaterne til aztekerriget at slå sig sammen med spanierne om at bekæmpe deres undertrykthed. Samtidig havde spanierne god nytte af deres heste. Hestene kunne bringe deres våben og dem selv rundt i byerne. Aztekerne havde ingen heste, så de måtte fragte sig rundt med våbnene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Årsager til aztekerrigets fald

      Hvis vi forklarer historiens udvikling med aktører, mener vi at individets handlinger har haft stor betydning for historiens gang f.eks spaniernes erobring af aztekerriget. Cortex og Dona Maria er to hovedaktører i forklaringen på aztekerrigets fald. Deres succes til faldet kunne begrundes ud fra blandt andet Cortez personlighed. Han handlede beslutsomt og havde viljen hans hjælper Dona Maria havde gode sprogkundskaber og var loyale mod spanierne og, dette har haft en stor indflydelse på historiens gang eftersom de havde en indflydelse på aztekerrigets fald. På den anden side var der de strukturorienterede forklaringer, der var afgørende. spanierne havde bedre politiske forhold og livsforhold. Spanierne havde bedre våben, som stål våben, kanoner og sværd, mens aztekerne måtte nøjes med bue og pile samt trækøller. Tidligere i kampe ville aztekerne ikke dræbe fjenderne, men derimod fange dem og ofre til guderne. Spanierne ville ikke dræbe deres fjender, men Dona Maria fik overtalt Cortex til at dette var den rigtige løsning, hvis de skulle overtage aztekerriget. De biologiske årsager spillede en stor rolle i form af, at europæerne kom med europæiske sygdomme som kobber og pest. Det anslås at mange azteker døde af sygdommene under selve slutkampene i Tenochtitlan.Grundet de dårlige samfundsmæssige forhold besluttede nabostaterne til aztekerriget at slå sig sammen med spanierne om at bekæmpe deres undertrykthed. Samtidig havde spanierne god nytte af deres heste. Hestene kunne bringe deres våben og dem selv rundt i byerne. Aztekerne havde ingen heste, så de måtte fragte sig rundt med våbnene.

      Hodan, Freja og Anne-Mette

      Slet
  11. Årsagerne til Aztekerrigets fald
    Hvis man kigger på årsagerne til Aztekerrigets fald i 1521, så ses der mange forskellige mulige hændelser der kunne resultere i aztekernes fald. En af grundene var spaniernes teknologiske udvikling var langt større end Aztekerrigets. Deres by lå midt inde i en sump, hvilket gjorde det let at belejre byen. Spanierne havde bedre våben, og derfor kunne dræbe flere mænd per mand. Dette virker meget sandsynligt, men man kan også påpege at spanierne var 8 måneder om at indtage byen, og at de ikke mere end 500 mand, med et hvis antal våben med sig. Hernæst er der forskellen på krigsførelsen mellem de to parter. Spanierne dræbte deres modstandere, hvorimod Aztekerne gjorde sig umage med at tilfangetage sine modstandere for at kunne ofre dem til deres guder og det var anset som en ære blandt aztekerne at blive fanget og ofret i templerne efter kamp. Herunder så aztekerne også spanierne som deres guder og straf fra guden Quetzalcoatl, og dermed deres undergang. De havde nemlig et fatalistist livssyn og var overbevist om at solen ville forsvinde og jorden ville gå under. Dette samfundsforhold gjorde at Aztekerne tog længere med at opdage spaniernes intentioner og gav mindre modstand. Men man kan ikke være overbevist om at aztekerne ikke opdagede spaniernes intentioner før det var for sent og man kan også argumentere for at Kristendommen også har et fatalistist syn, da der er skrevet om en undergang i det nye Testamente. En anden årsag der har været på tale er aztekernes politiske forhold, herunder nævnes deres beskatning af andre provinser omkring dem, hvilket har givet dem fjender og ikke borgere. Denne årsag kan man blandt andet se ved at spaniernes primære hær bestod af andre indianerstammer, i slutningen af krigen var der forholdsvist 8000 indianerkrigere og omkring de tusinde spaniere. Herudover kan en stor faktor i Aztekerrigets fald være de sygdomme Europæerne medbragte fra Europa. Disse sygdomme (bl.a. kobber og Tyfus) dræbte millioner af indianerbefolkningen, hvilket efterlod dem sårbare. Indianer havde også et samfund der var bygget op af social kontrol, så dette gør når hele deres samfund bryder sammen, eller man fjerner en del af det, så forfalder alle deres opbyggede moraler og spanierne kunne overtage samfundet og arbejdskraften.
    Aktørerne medvirkende i Aztekerrigets fald, kan man også argumentere for at de var en af faktorerne i rigets fald. Herunder var kejseren Montesuma, som betegnes for at have set spanierne som guder og tilbudt dem senge at sove i og guld at få. Samfundet i Aztekerriget var bygget op om en stærk hersker, så deres svaghed lå i om herskeren kunne leve op til de udfordringer han stod overfor. Også det faktum at Montesuma ikke kæmpede imod Spanierne eller indså hvad de var ude på. Andre aktører er Cotéz og Dona Mariná, hvor Cortéz personlighed og vilje fik spanierne igennem og at de ikke gav op. Samt Dona Marinás tolkefærdigheder gjorde at der ikke var en sprogbarriere og at hendes loyalitet overfor spanierne gav spanierne flere informationer. Man kan dog undre sig over om det ville være gået anderledes med Velasquez var taget afsted i stedet for Cortéz. Og dermed om Aztekerriget havde lidt den samme skæbne. Og om at erstatte Montesumas som hersker kunne havde gjort en forskel.


    -Sarah & Sofie

    SvarSlet