torsdag den 26. januar 2017

Kvinder i vikingetiden

  1. Hvorfra ved vi noget om vikingernes flerkoneri? Er det en troværdig kilde? Diskuter.
  2. Hvorfra ved vi noget om kvinder, der deltog på vikingetogter? Er disse oplysninger troværdige? Diskuter.
  3. Hvorfor mon Saxo hader kvinder?
  4. Havde kvinder mere grund til at være tiltrukket af den nye religion, kristendommen?
  5. Lav en komplet liste over de ting vi får at vide om kvinder og vikingetiden ved læse Ibn Ya ’qub at Turtushi. Vær kildekritisk overfor oplysningerne.
  6. En konklusion på spørgsmålet om kvinders status i vikingetiden må være afhængig af, hvad vi sammenligner med? Hvilke samfund og hvilke tider havde henholdsvis mere, mindre og cirka den samme ligestilling mellem mænd og kvinder som i vikingetiden?
  7. Opsummer hvad vi mener at vide om kvinders status i vikingetiden.

torsdag den 12. januar 2017

Vikingerne i England 865

Gruppearbejde om Den angelsaksiske Krønike 865-876.

·         Hvor foregår begivenhederne (find historiske kort på nettet og find ud af hvor vikingerne har været)?
·         Hvad foregår der helt overordnet (opsummer hvad vikingerne foretager sig i få sætninger)?
·         Hvorfor har vikingerne succes (giv en vurdering med henvisning til informationer fra kilden)?
·        Forestil jer I er en viking der sender et postkort hjem, der fortæller om mulighederne for at blive rig ved at tage på hærfærd. Hvad ville I skrive, der kunne lokke flere vikinger over til England?